Støtten til Zelenskyj væltede ind, men i én vigtig EU-hovedstad var tavsheden larmende

Tiden gik – først minutterne, så timerne – efter at nyheden om mødet mellem Donald Trump og Volodymyr Zelenskyj først på aftenen havde ramt Europa som endnu et »elektrochok«. Ledere fra stort set samtlige EU-lande havde for længst slået ring om den ukrainske præsident med støtteerklæringer. Men i én hovedstad var tavsheden monumental. Og mens oppositionen krævede klar besked, begyndte memes af Giorgia Meloni, der forsøger at finde en passende grimasse, at cirkulere på de sociale medier. Man kunne næsten høre, hvordan det knagede, mens den italienske premierminister forsøgte at tænke sig frem til en udvej. Først kl. 22.21, efter fire timers overvejelser, kom der langt om længe røg op fra den officielle residens, Palazzo Chigi. Og den var hverken sort eller hvid, men ubestemmeligt grå. »Enhver splittelse af Vesten gør os svagere og styrker dem, som vil vores civilisation til livs. Det er ikke til nogens fordel,« skrev Meloni i en pressemeddelelse. Hvorefter hun foreslog, at USA og de europæiske allierede »øjeblikkeligt« samles til et topmøde for at tale ud om »tidens store udfordringer med afsæt i Ukraine«. Der var ikke ét eneste opmuntrende ord til Zelenskyj efter det retoriske bagholdsangreb på ham i Det Ovale Kontor. Og tvivlen om, hvorvidt man kan regne med Italien i den transatlantiske styrkeprøve, der er begyndt, er næppe blevet mindre i de øvrige EU-lande efter en lang fredag aften. Massiv og hurtig støtte til Zelenskyj Melonis forsøg på at indtage en »neutral« position er så meget desto mere påfaldende, fordi reaktionerne fra hendes europæiske kolleger kom hurtigt og med klar tale. Polens premierminister, Donald Tusk, åbnede ikke overraskende ballet med en forsikring til »kære Zelenskyj« om, at han ikke er alene. At den spanske premierminister, Pedro Sánchez, der længe har talt Trump-administrationen midt imod, fulgte op, kom heller ikke bag på nogen. Men også EU-systemets topledere, Ursula von der Leyen og António Costa, opfordrede i en fælles og usædvanlig direkte erklæring Zelenskyj til at være »stærk, modig og frygtløs«. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, slog endnu en gang fast, at Rusland har startet krigen, og at det eneste rigtige er at hjælpe Ukraine som offer for den. Fra EUs anden sværvægter forsikrede såvel den afgående kansler, Olaf Scholz, som hans sandsynlige efterfølger, Friedrich Merz, at Tysklands støtte vil fortsætte. Herefter fulgte stort set samtlige øvrige europæiske lande plus enkelte fra andre verdensdele, som New Zealand og Australien. Mens Ungarns Viktor Orbán, som den eneste EU-regeringschef, roste Trumps »modige kamp for fred«. Under pres for italiensk enegang Giorgia Meloni har ellers stået last og brast med Ukraines kamp mod den russiske aggression, siden hun i efteråret 2022 kom til magten som leder af en højrenational koalition. I ord såvel som handling. Og på trods af, at hendes regeringspartner, Lega-lederen Matteo Salvini, har haft stadig sværere ved at skjule sin sympati for Putin-regimet. Da Donald Trump vandt det amerikanske valg, så Meloni chancen for at indtage rollen som brobygger med gode forbindelser i både Det Hvide Hus og Berlaymont-bygningen i Bruxelles. Men brutaliteten i Trumps opgør med spillereglerne i den transatlantiske alliance er også kommet bag på den højrenationale italienske leder. Meloni erkender – ifølge italienske medier – over for sine egne, at hun blot forsøger at »surfe« i håb om, at styrken af det geopolitiske stormvejr på et tidspunkt vil tage af. Men spørgsmålet er, hvor længe hun kan holde balancen som en af Trumps bedste europæiske venner og en troværdig EU-partner. Ikke kun den altid polemiske Salvini, men også hans snusfornuftige løjtnant, finansminister Giancarlo Giorgetti, opfordrer til enegang i den truende handelskrig. Den italienske regering skal udnytte sine amerikanske venskaber til at lave en fordelagtig »deal«, også selvom det bliver på bekostning af andre europæere, lyder det. Det store middelhavsland ligner mere og mere det svageste led i EUs sammenhold over for truslerne fra USA. Den fire timer lange tavshed i Rom under fredagens europæiske skæbnestund er endnu et vidnesbyrd om det. Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa https://www.berlingske.dk/internationalt/stoetten-til-zelenskyj-vaeltede-ind-men-i-en-vigtig-eu-hovedstad